Pasta med svampe og cashewnødder (vegansk)

 

Pastaretter er bare nemme og hurtige måltider. De kan varieres i det uendelig. Altså medmindre at man vil holde sig stramt til det italienske køkkens lokale traditioner.

Min erfaring er, at pastaretter er oplagt, når man vil servere veganske mad. Til denne ret anvendes:

  • 500 g. pasta Rigatoni (fuldkorn)
  • 800 g. champignon
  • 100 g. friske spinatblade 
  • En buket basilikum
  • 3 fed hvidløg
  • 2 håndfulde ristede cashewnødder
  • 2 dl. sojamælk
  • Salt og masser af peber

Svampene halveres og steges på en tør pande ved høj varme. Når de har smidt væske og begynder at tage farve, tilsættes en god sjat olivenolie. Sænk temperaturen og tilsæt hvidløg og peber. 

Cashewnødderne blendes med sojamælk til en creme og røres sammen med svampene. Lad det simre ved svag varme mens pastaen koger.

Når pastaen er kogt - al dente - vendes den med svampene og de groft skårne spinatblade og basilikum mixes i lige inden servering. 

Kommentarer

Populære opslag