Aubergine Polpette (vegetariske deller)

En klassisk italiensk ret som jeg har lært at lave af Silvana, der stammer fra Puglien. Polpette er det italienske navn for frikadeller. Her er den serveret med en klassisk græsk salat og kartofler der er vendt i olivenolie og rosmarin.

Lav en stor portion, for de får hurtigt ben at gå på. 

Du skal bruge:

  • 3 aubergine
  • 2 mellemstore løg
  • 4 fed hvidløg
  • En håndfuld soltørrede tomater
  • 3 æg
  • 1½ dl. mælk
  • 1½ dl. rasp
  • Salt
  • Peber
  • 2 tsk. Allehånde
  • En halv revet Muskatnød
  • Olie til stegning

Riv auberginerne på rivejern og rør 3 tsk. salt i for at trække væske ud. Lad de revne auberginer stå i et dørslag så væsken kan dryppe fra. Imens rører du æg, mælk, rasp, revne løg, hvidløg og krydderier sammen. Lad det sætte sig i 10 minutter hvorefter du rører de revne auberginer i. Du kan presse overskydende vand ud af auberginerne ved at trykke let på dem. Den rørte fars formes til frikadeller og steges ved middel varme til de har en gylden og sprød overflade. 



Kommentarer

Populære opslag