Sellerisuppe fra "Les Bon Coin"

Forbløffende velsmagende suppe. Cremet og fyldig. Jeg smagte den på restaurant "Les Bon Coin" i Paris, hvor den blev serveret med rodfrugtchips. Man kan også toppe den op med lidt persilleolie. I denne udgave er den vegansk. Men suppen kan sagtens tilberedes med smør og fløde.



Du skal bruge:

  • 1 knoldselleri
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 1 kartoffel
  • 4 fed hvidløg
  • 100 g. cashewnødder
  • Olivenolie
  • 1 l. Grøntsagsbouillon (lav den af en liter vand og 3-4 bouillonterninger)
  • Salt og peber

Skræl sellerien og skær den i store tern. Hæld olivenolie i en gryde og steg selleriternene over middel varme, så de tager en anelse gylden farve. Skær løg, porre og den skællede kartoffel i mindre stykker og hæld det i gryden til sellerien. Tilsæt også hvidløgene og cashewnødderne. Lad det hele simre en anelse under omrøring inden bouillonen tilsættes, hvorefter suppen simrer 45 minutter. Suppen blendes med en stavblender og tilsmages med salt og peber.

Kommentarer

Populære opslag