Grydebrød

Simpelthen bare et godt brød.
Sprød skorpe, god krumme og smag.

  • 3 dl. koldt vand
  • 10 g. gær
  • 2 tsk. salt
  • Ølandshvedemel*

Det er bedst at røre det sammen i røremaskinen. Lad det køre længe. Tilsæt mel indtil dejen lige akkurat slipper skålens sider. Rør videre mindst 10 minutter.
Lad dejen hæve længe. Gerne mere end 4 timer.

Du skal bruge en jerngryde med tungt og tætsluttende låg.
Sæt gryden i ovnen og varm den op til 230 gr. Tag gryden ud og læge dejen i, formet som du synes. Klip nogle dybe snit i dejen. Læg låget på og sæt den tilbage i ovnen.
Bages i 45 minutter.

* Du kan bruge mange andre meltyper. Hvedemel, speltmel, dalarhvede eller blandinger. Her bliver det sjovt at eksperimentere. Og det kan ikke gå galt.

NB: hvis du har travlt, bruger du lunkent vand. Det nedsætter hævetiden, men giver ikke helt samme gode smag.

Kommentarer

Populære opslag